Hvorfor tegne abonnement?Autodesk Subscription er med til at forbedre virksomhedens produktivitet ved at sikre, at medarbejderne altid har de allernyeste versioner af Autodesks design- og konstruktionsprogrammer. Samtidig øges medarbejdernes kunnen og færdigheder, fordi de kan deltage i kurser online eller få websupport. Desuden får du via abonnementsordningen lov til at blive ved med at bruge tidligere softwareversioner, selv efter at du har installeret de nyeste opgraderinger. Samtidig forenkles hele administrationen. Det bliver lettere at holde styr på licenserne, og du ved på forhånd, hvilke teknologiske udgifter der skal budgetteres med. Dertil kommer andre fordele, som kun tilbydes abonnementskunder. Det gælder bl.a. adgang til abonnementscenteret Subscription Center, som er beskyttet med en adgangskode, og adgang til ressourcer og arrangementer, som ligeledes kun tilbydes abonnementskunder. Listen nedenfor indeholder flere oplysninger om de teknologiske og forretningsmæssige fordele ved Autodesk Subscription. Forbedret produktivitetMed Autodesk Subscription er du sikker på altid at have den nyeste version af dit design- eller konstruktionsprogram. Du får enten leveret produktopgraderinger og -udvidelser automatisk, eller du kan hente dem over internettet. Opgrader, uden at det går ud over igangværende projekterSom Autodesk Subscription-kunde er du berettiget i juridisk forstand til at blive ved med at bruge tidligere versioner af den software, du har licens til, selv efter at du har installeret en opgradering. Du kan roligt opgradere, selv om det sker midt i et projekt, fordi du kan være sikker på, at det ikke går ud over arbejdsprocessen. Forenklet licensstyringMed Autodesk Subscription kender du budgettallene på forhånd. Du ved, hvad du skal betale i årligt abonnement på de Autodesk-programmer, du har licens til - og du ved, at én fast afgift pr. licens sikrer dig automatisk adgang til alle opgraderinger og udvidelser i den periode, som din abonnementsaftale dækker. Opnå større viden og flere færdigheder med e-LearningAutodesk Subscription omfatter adgang til e-Learning-kurser til flere produkter. Kurserne er udviklet af Autodesk-eksperter, og brugerne kan følge de korte, interaktive lektioner i deres eget tempo. På den måde bliver de hurtigt fortrolige med de vigtigste funktioner i opgraderede eller udvidede programmer. Brugerne kan desuden få et bedre indtryk af deres egne færdigheder ved at bruge e-Learning. E-Learning identificerer huller og mangler i brugernes viden og dirigerer dem videre til de relevante lektioner. Når de har gennemgået lektionerne, kan de desuden vurdere deres eget fremskridt ved at tage en test. Brugerne kan få adgang til e-Learning enten via abonnementscenteret eller direkte fra Autodesk-programmerne. Direkte support fra Autodesks eksperterMed Autodesk Subscription er du sikker på at få de nyeste programmer. Desuden får du mulighed for at udnytte alle de nye funktioner så hurtigt som overhovedet muligt. Med direkte, webbaseret support kan du stille tekniske spørgsmål til Autodesks teknikere, som svarer via e-mail og internettet. Desuden er der funktioner til sporing af support, så du nemt kan holde styr på flere supportanmodninger på én gang. Ressourcer udelukkende til abonnementskunderDu får kontakt til Autodesks ledelse, tekniske eksperter og udviklere. Som Autodesk Subscription-kunde får du adgang til brugergrupperessourcer og andre fordele, som kun tilbydes til abonnementskunder. Det gælder bl.a.: Hurtig adgang til ny teknologi, webudsendelser, som kun abonnementskunder inviteres til, og status som foretrukket abonnement ved Autodesk University og andre virksomhedsarrangementer verden over. Dedikeret Subscription CenterAutodesks Subscription Center er en portal, som du skal have en adgangskode for at få adgang til. Her kan du administrere din abonnementskonto. Her finder du de funktioner og værktøjer, du skal bruge, så du kan give medarbejderne i virksomheden adgang til abonnementscenterets tjenester. Det er i øvrigt også her i abonnementscenteret, at du kan se rapporter om abonnementets dækning og fornyelse, og du kan opdatere dine kontaktoplysninger og få mere at vide om tilbud til abonnementskunder som f.eks. gratis adgang til Autodesk University Online. |